Undervisning

Jeg tilbyder undervisning i drama, fordi denne øvelse kræver fokus, streng koncentration og disciplin – et forsømt område blandt mennesker i mange aldre. Dramaundervisning i skoler, firmaer, læreanstalter samt optagelsesprøve til skuespilskolerne.

Det handler om tilstedeværelse. Hvad udstråler du? Hvad er dit mål – hvad vil du meddele, med eller uden ord? Spil situationen – vi er ikke interesserede i at se, hvor du kommer fra, derimod hvem du er lige nu.

I centrum er indbildningskraft, status, retning, statement – ingen litterær udredning, ingen fortabelse. Grin, græd, vær rasende, anklag eller væk medlidenhed – men gør det kort og koncist og med det formål at plante et uudsletteligt indtryk hos modtageren.

Den tekst, du fremsiger, er uhyre vigtig, da det siger alt om, hvad du vælger at stå for i det korte øjeblik, som måske kan medvirke til at ændre dit liv. Et ærligt udsagn, da publikum i højere grad ønsker at se, hvem du er, frem for hvor dygtig du er.

Jeg kan lide at undervise og se den forandring i udtryk der indtræder. Du er motoren, initiativtageren. Nyd det, slap af .