Hvordan skal vi navigere?

 Jeg finder den største bevæggrund til at snakke om følgende ting:

Der er i disse tider et stort fokus på begreber som troværdighed, integritet, loyalitet, værdisæt etc etc. Samtidig kommer disse begreber sjældent til sin ret i en verden, hvor det tilsyneladende intet betyder, hvem et udsagn kommer fra, endsige hvad udsagnet dybest set indeholder.

Vi forsøger at navigere i et landskab, hvor hensynet til planeten Jorden forsøges tilsidesat af grådige interesser – hvor den berømte ytringsfrihed gang på gang tages som gidsel, når den møder ytringspligten. Friheden til at ytre sig afhænger nemlig af, hvad man ytrer og til fordel for hvem.

Vores vidunderlige kongerige har flere år i træk udnævnt sig selv til at være ‘verdens mindst korrupte land’, samt have ‘verdens lykkeligste befolkning’. Dette stemmer ringe overens med dagens politiske landskab – fx den kendsgerning, at embedsværket og advokatmafiaen nægter at opklare Danmarkshistoriens største mordbrand i april 1990 på Scandianvian Star, hvor 159 mennesker omkom. Skulle nogle betvivle denne påstand, så læs Axdal’s bog ‘Mordbrand med Statsstøtte’. Og hvordan kan veluddannede yngre mennesker segne af stress, eller 20% af Danmarks ungdom overveje eller forsøge selvmord, hvis de tilhører verdens lykkeligste?

Gør også dig selv den oprigtige tjeneste at læse skibsreder, Jørgen Theil’s bog ‘Eventyret om Zen og den Danske Mafia’! Det mest knusende, ærlige, frygtløse og rå statement, som nogensinde er udgivet på dansk grund! Bogen beskriver, hvordan et konsortium af internationale banker under ledelse af Danske Banks daværende befuldmægtigede i Hong Kong, under mystiske omstændigheder tvinger Theil’s skib, ‘Fylyppa’, til forlis ved Sydkoreas kyst. Bogen hudfletter, med navns nævnelse, den nulevende og afdøde politikerstand, dommer og advokatstanden, politi- og anklagemyndigheden, verdens ‘frieste og bedste presse’ m.m. Det viser sig nemlig, at Den Danske Bank pga en mere og mere betændt sag må opgive et krav mod Theil på 100 mio kr. En bog om retsmaskineriets løgnagtighed – morsomt og mageløst velskrevet – og så meget mere grusom, fordi hvert et ord i bogen er så forfærdelig sandt, at virkeligheden forekommer uvirkelig!

 

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

En kommentar til Hvordan skal vi navigere?

  1. Kaja Hostrup skriver:

    Smukt skrevet – jeg syntes han var en legende i musikkens verden og meget alsidig – og jeg kunne godt lide at han turde gøre en forskel – en af de mange man vil savne i musikerverden –

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *